R kuldet er nu 1 uge gammel og trives helt fantastisk. Nelly er ligesom Peanut en meget omsorgsfuld mor med masser af mælk og hvalpene vejer nu det dobbelte af hvad de gjorde ved fødslen!
Der er fuldkommen ro i kassen og Nelly ligger ved dem 24/7 og har ikke tid til andet end at være mor.
0 Comments
Hvor er de bare skønne de 4 piger. De vokser og vokser og vejer næsten 1 kg nu, så det er nogle ordentlige basser! De kan nu gå oppe på deres ben og er utrolig nysgerrige og eventyrlystne. Ellers sover de stadig meget, men deres vågne perioder bliver flere og flere. Peanut er stadig den bedste mor, der plejer og passer dem til UG, men hun er også begyndt at være lidt mere interesseret i hvad vi andre laver og er med inde i stuen igen, lidt af gangen. For efter lidt tid, er hun bare nødt til at komme ind og passe hendes børn!
Nelly fik hvalpe d. 27/10 om formiddagen. Desværre var den første - en stor flot hanhund på 250 g dødfødt, da han var en sædefødsel og det var svært for hende at få hans store hoved ud! Heldigvis lykkedes det, men han var desværre død i processen.
Men tilbage har vi 3 hanner og 1 tæve! De trives alle 4 og Nelly er en meget rolig og omsorgsfuld mor. Hun har masser af mælk og de har allerede taget på fra i går af! Byd velkommen til: Rieckholms River Gold Rieckholms Rain and Shine Rieckholms Rocket Star Man Rieckholms Rosa Diamond Q kuldet er allerede 2 uger og de er bare tykke og fede, lige som de skal have! Peanut passer og plejer dem og har åbenbart piskefløde i sin mælk, så tykke er de - de ligner små pandabjørne!
De har i denne uge åbnet deres øjne, men ser stadig ikke så godt endnu, men det kommer! De er ved at åbne deres ører, og de er blevet ret mobile og kan møve sig rundt i hele kassen. De har for første gang fået klippet deres negle, og det tog de stille og rolig. Peanut er simpelthen en fantastisk mor, hun har helt styr på hvalpene og holder dem 100% rene og fine. For det meste elsker jeg at være opdrætter med alt hvad der følger med, men nogen gange er der virkelig hårdt og forfærdeligt at være opdrætter. Den fine han og den store tæve døde desværre noget tid efter fødslen. De blev pludselig på meget kort tid, slappe og kolde og ville ikke spise og selvom vi gjorde alt hvad vi kunne stod de ikke til at redde. Det var sørgeligt og trist og så hårdt når man intet kan stille op. Jeg har jo så været ekstra obs på de 4 der er tilbage, men de stortrives og har fordoblet deres vægt på en uge.
De trives og Peanut er den perfekte mor med fløde i patterne og hun passer dem så flot! Nu ser vi fremad og krydser fingre for at de 4 klarer den, men det ser ud til at krisen er overstået. Nu er Nelly 8 uger drægtig og fødslen nærmer sig! Hun er stadig sit glade adrætte jeg der hopper op på skødet af en når man sider i sofaen/stolen. Hun skal til sidste scanning på mandag hvor vi får af vide hvilken dag hun skal føde og ser om hun kan kønsscanne dem.
. Vi er ved at gøre klar til fødslen i stuen, så hun kan vænne sig til at være der når hvalpene kommer! Jeg er så glad for at Peanut fik scanning nr. 2 og jeg derved vidste at hun ville føde enten fredag d. 13. eller lørdag d. 14. Hun startede nemlig med opblokning som er udvidelsesfasen torsdag morgen og efter et ret stille og roligt forløb, hvor Peanut sov det meste af tiden, fødte hun den første kl. 6 fredag d, 13!
Det var en stor fin han på 210 g (blå)og hun pressede to gange og så var han ude - Peanut er bare super god. Kl 8.30 kom hvalp nr. 2 en stor fin tæve på 220 g (lyserød). Det gik også super fint og lige efter bogen. Vidste godt Peanut er en super føder efter sidste kuld, så håbede jo også det ville gå sådan igen. Ligesom sidst ville hun gerne føde oven på mig, så denne gang sad jeg på gulvet, i stedet for i sengen. Super praktisk da Peanut denne gang også syntes hun skulle gå rundt da hun havde veer. Men det med at sidde på gulvet i akavede stillinger i en halv dag er ikke noget min krop synes er rigtig godt længere, så jeg betaler prisen de næste par dage. Kl. 9.20 kom den 3. hvalp, en fin tæve på 220 g (orange). efter en lur og en tur i haven, fik Peanut veer igen, hun pressede og pressede, gik rundt mens hun pressede og jeg kunne bare se det var en stor hvalp. Hun pressede meget koncentreret og pludselig fløj en stor tævehvalp ud med et kæmpe hoved hun vejede 250 g, og med den hovedstørrelse var jeg meget taknemmelig for min stærke morhund og for at hvalpen blev født med hovedet først. Ikke længe efter fløj en lille tævehvalp på kun 160 g ud. Der var lige et par veer efter Peanut havde ordnet den store hvalp, og så lå den næste der, Hun fik lilla halsbånd på. En lille bitte men meget velskabt hvalp med et lille feminint hoved. Peanut hvilede igen og kl 14 fødte hun så den sidste hvalp, en fin tæve på 220 g. Alle trives og spiser fint og Peanut er bare så god og omsorgsfuld. Hun har helt vanvittigt meget mælk, hendes bryster ligner et helt yver, Men alt i alt en super fin fødsel. lige efter bogen og Peanut er en superstjerne som jeg er meget stolt af. Den næste uge står på hygge i hvalpeværelset bare mig, Peanut og alle hvalpene - en fantastisk måde at holder efterårsferie på! Nu går Nelly ind i de to sidste uger af drægtigheden. Humøret og appetitten fejler ikke noget og hun elsker de daglige gåture!
Hun er ret firkantet at se på nu og hendes dievorter er også blevet lidt større. Hvalpefostrene er ved at være udvoksede og snart vil vi kunne mærke dem bevæge sig inde i maven- Ih hvor jeg glæder mig - det er altid en helt fantastisk og fascinerende oplevelse! Vi har i dagværet til dyrlægen og få Peanut scannet for anden gang. Hun er blevet meget stor, meget hurtigt, så vi var ikke sikre på at antallet af hvalpe var korrekt, eller dagen for fødslen var korrekt.
Det viste sig at min mavefornemmelse var rigtig. Hvalpene ligger meget tætpakket men det så alligevel ud til at der er 7 hvalpe. Deres kranier havde også en størrelse der viser at hun skal føde om 4,5 dage, så det er allerede fredag/lørdag i denne uge. Peanut har også taget knap 3 kg på og det er meget når hun til hverdag vejer 9 kg - det er 1/3 af hendes samlede vægt hun har taget på! Min dyrlæge Henriette prøvede også at scanne for køn, og ved de to det lykkedes for viste det sig at de begge er tæver, så nu bliver det rigtig spændende. Heldigvis er hvalperummet gjort klart til fødsel og min ferie starter på torsdag kl 11.30 så vi kan ikke være mere parate end vi er nu. Peanut er nu også ved at være lidt træt af maven og har svært ved at finde en ordentlig måde at sove på. Fostrene er nu helt færdigdannede og skal bare vokse nu for at være klar til at komme ud! På billedet ses et mål af et af fostrenes hoveder. Hold nu op der er sket noget fra sidste uge og til denne. Nelly er nu blevet ret tyk, men er heldigvis stadig meget adræt. Hun har nu meget mere brug for at blive nusset og ligge tæt og maden er igen ikke et problem, Hun æder alt hvad der inden for rækkevidde, også det der ikke er tiltænkt hende!
Fostrene måler nu 45 mm og vejer 6 g. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af hun- og hankønsorganer. Tarmsystemet forlader navlestrengen og er nu i den endelige placering i bughulen. |
Nyheder 2024Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2024. Arkiver
December 2023
Kategorier |