Nu går tiden både hurtigt og langsomt. Vi er jo i sorg herhjemme pga. Guccis bortgang, så vi ser ekstra meget frem til liv og glade dage i form af hendes første børnebørn.
Nugget er glad og frisk, men er blevet utrolig rolig og ret magelig. Hendes mave er vokset tydeligt i den sidste uge og hun har allerede lagt mælk ned! Hvalpene er næsten helt udviklede og begynder nu at vokse i størrelse.
0 Comments
Giselle vom Bruchsee 4/8-2014-15/5-2023
En stjerne er slukket og et liv er slut. Min elskede Gucci er ikke mere og jeg er sønderknust. Det tog over et år at finde den helt rigtige boxer, efter at jeg havde besluttet at få boxer igen, efter et par års pause. Jeg var igennem 5 hunde og 3 lande førend jeg fandt min dejlige Gucci der endelig var min. Hun var alt hvad jeg havde drømt om, og hun gav mig og min familie alt den kærlighed vi kunne ønske. Vi er så heldige at have beholdt to af hendes dejlige døtre og især Lille Gucci som er opkaldt efter sin mor ligner hende så meget af udseende, så ens hjerte næsten stopper når hun kommer løbende mod en, og jeg næsten har glemt at mor Gucci ikke er mere. Gucci blev mor til 3 kuld med i alt 27 hvalpe og om 2 uger, ville hun for første gang blive mormor til Nuggets hvalpe. Gucci var altid glad og elskede at lege, hvor især bolde var hendes store passion. Her på hendes ældre dage eksperimenterede hun altid med at have 1 bold og 1-2 tove i munden, eller 3 tove i munden eller højdepunktet med 1 træsko og 2 tove. Det allerbedste hun vidste var at komme på stranden og løbe ud ad badebroen - hoppe i vandet og svømme ind igen. Dette kunne hun blive ved med i flere timer hvis jeg ikke stoppede hende. Hun elskede også at løbe ved siden af cyklen - de første 2 km skulle hun løbe om kap med mig og vi havde en fest. Da jeg begyndte at cykle med både Nugget og Gucci sammen, trak Gucci nærmest cyklen hele vejen, for hun skulle bare først. Det med at være først kendetegnede alt ved hende. På udstillinger fejede hun ind i ringen som den dronning hun var, og strålede som en sol. Hun opnåede her 5 titler, men størst var nok ATIBOX i Malmø 2018 hvor hun blev udvalgt til store ring i Championklassen og her blev nr 2 og dommeren sagde at jeg blev nødt til at få hvalpe på hende, for så god syntes han hun var. Gucci fik desværre en hjerneblødning som lyn fra en klar himmel og vi måtte aflive hende i går. R.I.P. Gucci Nugget er nu 6 uger drægtig og sulten som en ulv. Hun får nu mad 3 x om dagen og spiser hvad som helst. Dog nyder hun sin morgenmad med græsk yoghurt eller jordbæryoghurt. Hun har ikke fået større mave, men er blevet utrolig bred og har fået større dievorter. Hun er glad og frisk og nyder nu det skønne vejr vi har haft de sidste dage. Hun nyder at lege i haven det meste af dagen med sin søster, dog tager hun også mange hvil, hvilket ikke helt behager søster som gør alt hvad hun kan for at få Nugget op i omdrejninger!
Fostrene ligner nu så småt hunde, og hvalpenes skelet er ved at blive massivt, kløerne begynder at gro og hvalpene øger deres vægt betydeligt. Fra dag 36-42 fortsætter hvalpene deres vækst og deres pigmentering udvikles. Øjnene har nu fået øjenlåg, men forbliver lukkede indtil omkring 10-12 dage efter fødslen Endelig kan man begynde at ane mave. Nugget er de sidste ugers tid blevet bredere over ryggen da hvalpene begynder at fylde mere langt oppe under ribbenene i maven. Men nu kan jeg også se at maven er begyndt at vokse.
Fostrene er nu 1-1,5 cm, og på de 4 uger der nu er tilbage skal de vokse fra de her 1 cm til fuldbårne hvalpe, så det er noget af en proces de skal igennem. Fra dag 29-35 udvikler fostrene kønsorganer og de ligner så småt "rigtige" hvalpe. Benene begynder at få længde og tæerne udvikles. Nugget er glad og tilfreds. Hun sover lidt mere og leger ikke helt så vildt med sin søster, men ellers er hun sit samme glade jeg. |
Nyheder 2024Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2024. Arkiver
October 2024
Kategorier |