Så blev hvalpene 3 uger og der er sket så mange ting den sidste uge. De er begyndt at spise selv af en skål og det er de rigtig gode til. Godt nok bliver de smurt ind overalt, men det meste kommer da heldigvis indenbords ; ) De er virkelig madglade og spiser rup og stup hver gang!
De går rigtig meget rundt nu uden at vælte og især blå synes det er hylende morsomt at kravle op på mor Nuggets ryg når hun ligger og ammer, og så glide ned på den anden side af hende - han elsker virkelig udfordringer! Lyserød var den første til at gå rundt uden at falde og super god til at undersøge alting, nyder at hvalpekassen nu er taget ud, og de i stedet har fået det meste af værelset til at gå rundt i og undersøge. De er alle 7 ekstremt nysgerrige og går rundt overalt, mens man kan høre næserne undersøge hver en krog. De og vi nyder at de putter på skødet og vi glæder os til at de snart skal prøve at komme i haven i det dejlige vejr. Det tror jeg de vil nyde, med den store eventyrlyst de alle har.
0 Comments
Alle hvalpene har nu åbne øjne, det havde de allerede fra omkring 9 dagen, så de er hurtige. De går nu selv fra tæppet og ud på aviserne i kassen for at tisse og lave stort, de er meget dygtige! De går stadig noget vaklende og vælter, men de er hurtigt op på benene igen og går videre. De er simpelthen så nysgerrige og skal undersøge alt, og er også så småt begyndt at tygge lidt i hinanden og i deres mors poter. De er begyndt at kunne høre, så nu kan vi ikke liste os ind til dem, for de hører os med det samme, og kommer os i møde. De personligheder vi har kunnet se fra fødslen bliver mere og mere udviklet og de har hver deres og helt unikke personligheder. De er simpelthen så skønne og jeg glæder mig til at deres nye familier kan møde dem for første gang i næste uge!
Det er også fra næste uge at de så småt starter op på fast føde og de vil komme lidt ud i haven i det helt fantastiske vejr. På billedet er det orange der synes det er sååå kedeligt at få taget billeder ;) Nugget er den fødte og bedste mor. Hun nusser og pudser om sine hvalpe og er så opslugt at hun hverken vil ud og ikke har tid til hverken at spise eller drikke.
Her de sidste par dage vil hun heldigvis gerne udenfor i haven, hvor hun har fundet det hul hendes mor har gravet hver gang hun har haft hvalpe og nu har udvidet til et gigantisk hul! Hun spiser også gerne og meget, men drikke vil hun helst når jeg giver hende det igennem en engangs sprøjte. Det tager lidt tid igennem dagen, men hun nyder det, og så har jeg også helt styr på om hun får nok at drikke. Alle hvalpene trives og tager på som de skal. De er stærke og har gode instinkter og der er altid ro og rent i kassen. Allerede på dag 6 havde flere af dem små øjensprækker og her på dag 7 åbnede grøn sit ene øje - bare så charmerende og ganske tidligt. P kuldet så dagens lys d. 31/5. Nugget havde en super nem og hurtig fødsel. Hun var så dygtig!
Kl 16.10 kom den første hvalp til verden - en stor rød tæve på 560 g, hun har fået orange halsbånd på. Kl 17.05 kom nr 2 en stor tigret tæve på 500 g. Kl 17.24 smuttede en fin rød tæve ud på 400 g - rødt halsbånd Kl 17.34 kom en rød han på 500 g - blåt halsbånd Kl 18.20 kom en rød tæve med hvidt på 370 g. - gult halsbånd Kl 18.40 kom en rød han på 450 g. - Grønt halsbånd Efter denne vildt hurtige fødsel syntes Nugget hun trængte til at slappe af, så hun lagde sig til at sove og sov til kl 21.30 hvor hun rejste sig op og smuttede en rød tæve med hvidt på 520 g - lyserøst halsbånd. Jeg er så stolt af Nugget, der som en førstegangs fødende mor har så stort et overskud og overblik og bare smutter sine hvalpe ud, Hun var så rolig og fattet hele vejen igennem som om hun ville sig: Jeg har styr på det her shit, bare tage det roligt - og det gjorde jeg og det havde hun! Nugget trives virkelig som drægtig. Hun er nærmest i zen og går rundt i sin egen lille verden. Hun nyder at blive nusset på maven og at ligge tæt op af os. Hun gider ikke rigtig de andre hunde, men vil hellere bare være sammen med os og hygge.
Hun spiser meget gerne alt den mad vi serverer og går ikke af vejen for at stirre som hypnotiseret når vi spiser - for tænk nu hvis det hoppede ind i hendes mund. Vi har haft besøg af flere af de kommende familier, der alle glæder sig som til juleaften! Vi glæder os simpelthen så meget til hvalpene kommer. |
Nyheder 2024Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2024. Arkiver
October 2024
Kategorier |