Puh det er vildt at tænke på at de 8 uger allerede er gået. Det har været en stor fornøjelse og et stort arbejde med 14 hvalpe på en gang. Der har virkelig været meget at se til også fordi det er vigtigt for mig at hvalpene kommer på skødet hver og en og bliver nusset og får opmærksomhed enkeltvis mange gange om dagen, hver dag! Men jeg synes det er lykkedes og glæder mig over at hvalpene er meget harmoniske og nysgerrige på livet. I denne uge har vi julehygget med gæster til julefrokost hvor også min niece på 4 år og nevø på 7 år var her og hyggede og legede med hvalpene. De har haft besøg af de nye familier og vi har været hos dyrlægen og hvalpene er blevet vaccinerede og har fået sundhedsattest uden anmærkninger. Altså jeg må sige at alle sammen er så seje, de sagde endnu en gang ikke noget som helst og stod helt stille på bordet mens de blev undersøgt fra snude til halespids. De blev også vejet og vejede fra 1,2 kg (Bertha) til 2,4 kg ( Octavia og Picasso) Vi vil nu holde en stille og rolig nytårsaften inden de første 5 bliver hentet af deres nye familier d. 1/1-23 På billedet er det lille Peanut der bliver vejet hos dyrlægen!
0 Comments
Hvalpene udvikler sig med lynets hast nu. Der sker så meget hver eneste dag. De er utrolig nysgerrige og fremme i skoene - alt skal undersøges og bides i. De er alle vegne og elsker at hjælpe en med at tage sokkerne af eller nydesigne ens bukser!
De er i haven hver dag, selvom de ikke synes det er sjovt med alt det regn, blæst og mudder. Men vi synes det er vigtigt de bliver vænnet til at være ude, så bliver det også nemmere at gøre dem renlige. De har haft besøg af chipperen og det tog de simpelthen så pænt, Der var ingen der sagde så meget som et pib, så de er bare seje! De elsker i øvrigt at have besøg, så ved hvert besøg er der bare fest herhjemme. På billedet ses hvalpene i hundeburet i bilen. Nu har de snart kørt bil en del gange - og det går bare så godt. De er helt rolige og lægger sig bare til at sove Alle 14 hvalpe har haft en begivenhedsrig uge. Der har været mange besøg af deres nye dejlige familier, noget som alle parter har nydt.
De har hver dag legetime med vores boxerhvalp på nu 7 måneder som er den sødeste legekammerat man kan ønske sig, og trods sin størrelse er hun virkelig forsigtig og finder sig i alt hvad de små gør såsom at bide hende i halen. De små er ret uimponerede over hende og trods det at hun er over nok 20 gange så stor og de næsten kan være i hendes mund, nyder de at lege og hygge med hende! Hvalpene har også prøvet at være i bur og at køre i bil, og det gik over alt forventning. Hvalpene var bare så dygtige og tog det hele i stiv pote. De var med mig på arbejde alle 14 og besøge en 5. klasse og det var en kæmpe succes. Jeg ved ikke hvem der nød det mest: Hvalpene eller børnene, men skønt var det i hvert fald, og mit hjerte smeltede helt da én af pigerne sagde: Det er bare den bedste overraskelse nogensinde <3 Så bliver det ikke bedre Hvalpene er blevet "familiesammenført" med stor succes. Deres to indhegninger er nu blevet én stor og hvalpene nyder den megen plads. Mødrene kan nu også være sammen og amme hinandens hvalp- det er den rene idyl.
De vokser og spiser og leger og sover. Alt bliver undersøgt og smagt på, og de er begyndt at lege med legetøj. De har været i haven for første gang i dag og det var spændende men lidt koldt, så de var ude i ca 10 min. De vil komme til at være ude flere gange om dagen i de næste par uger, så de er vant til det inden de flytter hjemmefra. De har haft besøg af alle deres familier og hvalpene er blevet fordelt, så alle ved hvilken hvalp de får - så alle er glade nu. Så gik der endnu en uge og hvalpene udvikler sig og vokser med lynets fart! De er nu inde i stuen hver dag og har hilst på alle de voksne hunde, også de store boxere. Især Lille på 7 måneder synes de er så søde, og selvom de både bider hende i læberne og gør af hende. Nugget på 2 år, vil bare så gerne lege med dem!
Tante Fanta har nærmest adopteret dem og vil gerne give alle 14 mælk på én gang, selvom hun slet ikke har nogen mælk! Der har været rigtig mange familier på besøg for at se hvalpene og forleden dag var 7 af min datters veninder på besøg hvor alle hvalpene blev beundret og nusset med i timevis ( Se billederne) |
Nyheder 2025Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2025. Arkiver
January 2025
Kategorier |