De dejlige 7 er nu 3 uger og de er ved at blive rigtige hunde. De kan nu høre og se, men bruger stadig deres lugtesans rigtig meget. De undersøger alt med deres næser og deres munde og deres tænder er nu ved at bryde frem, man kan i hvert fald mærke at de har hjørnetænder nu, når de smager på en.
De har nu været ude at kassen og inde i stuen for første gang, og det syntes de var rigtig spændende og gik nysgerrigt og snusede rundt!
0 Comments
R kuldet vokser og trives og er simpelthen så dejlige. Nugget er endnu en gang en fantastisk mor og passer dem så fint og har masser af mælk!
Desværre fandt vi ud af at den dejlige hvide hanhvalp desværre var født uden numsehul, så ham måtte vi få aflivet. Puha det var virkelig hårdt, og uendeligt sørgeligt at så fin en hvalp ikke klarer den. Men heldigvis er de andre fine, sunde og raske! Fra dag 3 til dag 16 træner vi hvalpene efter et program der hedder ENS ( Early Neurological Stimulation) på dansk: tidlig neurologisk stimulation. Programmet bliver også kaldt "Super dog". Det gør at hvalpene senere i livet bliver bedre til at håndtere stress, har stærkere hjerteslag og udvikler et bedre immunforsvar. Sammen med de andre ting vi gør med hvalpene for at socialisere dem bedst muligt inden de flytter hjemmefra, mener vi at hvalpene bliver så stærke som mulige og så klar som de kan være, når de flytter til deres nye hjem! På kvindernes kampdag 8/3 fødte Nugget 8 hvalpe på 5 timer.
Nugget var den sejeste føder og de første 5 fødte hun på 1 time og 20 min, så det gik så hurtigt at jeg næsten ikke kunne følge med De smuttede ud som mandler efter meget få veer Er så stolt af min dygtige Nugget mor, hun er simpelthen så fantastisk og cool. Hvalpene er nogle store flotte basser der straks kravlede hen og pattede lige efter fødslen Må jeg præsentere Rieckholms R kuld (Champion Purple Rain Dell’Ottava Meraviglia - Champion Rieckholms Nugget of Gold): 2 tigrede tæver 2 røde hanner 1 hvid han 3 tigrede hanner Mor og børn har det godt og vi nu er der bare ro på, så Nugget kan koncentrere sig om at passe sine skønne hvalpe. Vi sover jo i hvalperummet ved siden af kassen de første 3 uger, så vi er sikre på at alt er som det skal være, og det er stort at have det sammenhold og makkerskab med vores dejlige hundemor. Nugget er nu 8 uger drægtig, og maven vokser og vokser fra dag til dag. Hun er det samme glade jeg som hun altid er og nyder sin tilværelse.
Hun leger med søster Lille hver dag, og vil meget gerne lege med bold eller træktov med os! hun spiser godt, men er mere selektiv med hvad hun gider at spise og meget af tørfoderet havner på gulvet, men så er det godt vi har bostonterrierne Pesto og Mango til at rydde op efter hende ;) Hvalperummet og fødekassen er nu helt klart til den kommende fødsel! |
Nyheder 2025Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2025. Arkiver
April 2025
Kategorier |