Det er altid både tomt og vi bliver vemodige når et kuld hvalpe er rejst hjemmefra. Vi har jo brugt al vores tid sammen med hvalpene, for at give dem mest muligt godt med herfra og tiden går alt for hurtigt!
Men når vi ved at vi glæder en masse gode familier og hvalpene får nogle fantastiske liv som elskede og skattede familiemedlemmer, gør det. det hele værd. 2023 har budt på 3 fantastiske kuld: 1 boxerkuld på 7 skønne hvalpe - 2 hanner og 5 tæver efter Rieckholms Nugget of Gold. 1 bostonterrierkuld efter Peanut aka Tibet-Gyungye Piaf. Peanut fødte 6 fine store hvalpe hvoraf der overlevede 4 smukke tæver. 1 bostonterrier kuld efter Rieckholms Nelly som endte med 4 overlevende hvalpe: 2 hanner og 1 tæve. Udstillingsmæssigt opnåede vi mange fine titler: Nelly blev DANSK CHAMPION - DKCH Lille fik titlerne: GULBORGSUNDVINDER og GULDBORGSUNDJUNIORVINDER. Hun fik også 2 x junior cert. 3 x R.jun Cert, 2 x CERT, 1 x R. Cert, 1 x NCAC, 1 x BEDSTE TÆVE, 1 x 2. BEDSTE TÆVE, kun slået af søster Nugget ;) Lille blev også nr 8 på Boxerklubbens TOP20. Nugget fik titlerne VIKINGEVINDER 23, ROSILDEVINDER23, KØBENHAVNSVINDER 23, Den første titel kun 4 måneder efter hun havde båret og født sine 7 hvalpe! Nugget fik også 2. BEDSTE TÆVE, 3 x CACIB, 1 x NCAC, 2 x BIR, 3 x BEDSTE TÆVE, 1 x BIM, 1 x R CACIB 3 af Nuggets hvalpe blev også udstillet i babyklassen med flotte resultater: Rieckholms Porsche Panemera fik SL nr 1 og blev BEDSTE BABY med an vanvittig flot kritik! Rieckholms Porsche Macan aka Vilma fik SL3 Rieckholms Porche Cayenne aka Luna fik SL 2 den ene dag og SL 2 den anden dag Rieckholms Orlando blev også udstillet nogle gange og i baby/hvalpe klassen blev hun bedste baby/ hvalp. Da hun rykkede op i juniorklassen, blev det ikke til så meget men hun var i placering de 4 gnge hun var udstillet og med ret gode kritikker! Jeg fik også trænet Nugget og Lille i Team Glad hund i brugshundearbejde og Orlando i ringtræning. Vi oplevede desværre også en kæmpe sorg da vores matriark Gucci - Giselle vom Bruchsee måtte aflives 15/5, grundet en hjerneblødning. Det er stadig en stor sorg, men vi glædes hver dag over at have to af hendes døtre: Nugget og Lille herhjemme hos os! En anden uvirkelig og ufattelig stor sorg fik vi d. 15/12 hvor vi mistede vores elskede Peanut på kun 2 år, under meget tragiske omstændigheder. Vi er stadig i dyb sorg og chok over det! Rieckholms Nelly lavede for meget ballade i vores lille flok, og startede slagsmål hele tiden, så da hendes hvalpe var rejseklar flyttede hun også til det helt perfekte hjem for hende, hvor hun aldrig skal være alene hjemme eller forholde sig til andre hunde. Så vi går 2024 i møde med 4 hunde: Boxere: Rieckholms Nugget of Gold Rieckholms Outstanding Gucci Envy me Bostonterrier: Rieckholms Orlando Pesto Vi glæder os over vi har planlagt 1 boxerkuld i foråret og 2 bostonkuld hen over sommeren. Vi vil udstille en smule i foråret, og en del i udlandet i efteråret! Jeg vil træne Nugget og Lille i brugshundearbejdet og målet er at få Lille avlsgodkendt i Tyskland og tage en AD prøve med hende i efteråret. Jeg vil træne både Nugget og Lille op til en Færdselsprøve, så må vi se hvor langt vi når. Med Orlando og Pesto står den på ringtræning og jeg vil udstille dem lidt i løbet af foråret. Lille mangler den sidste røngten når hun er over 2 år, så hun kan være klar til sit første kuld i 2025 og Pesto og Orlando vil blive tjekket for Patella Luxation og få røngten deres rygge i februar/marts måned, så de vil være klar i avlen til sommer. Vi ønsker alle et rigtig godt nytår og må alle jeres ønsker gå i opfyldelse,
0 Comments
|
Nyheder 2025Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2025. Arkiver
February 2025
Kategorier |