Nu er der gået4 uger af drægtigheden, næsten halvdelen af tiden er gået! Nugget har det rigtig godt og trives. Hun spiser fint, bare ikke om morgenen - så der får hun lidt A38 eller græsk yoghurt og det glider let ned. Hun er dog blevet helt besat af vores mad og sidder og nedstirrer én når man spiser. I går da vi havde spist stillede hun sig op af mig og bare gloede. Troede det var fordi hun var ekstra kærlig og ville nusses, men stor var min skuffelse da det gik op for mig at hun troede min halskæde med et rundt vedhæng var en stor krumme hun gerne ville spise - ;)
De små fostre har nu størrelsen som en valnød. Det er i denne uge at øjenlågene formes og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepoter og tæer.
0 Comments
Nugget er nu blevet konstateret drægtig og er drægtig med 8 hvalpe! Hendes fødsel er rykket til d. 30/5 så nu er det endnu sværere at vente.
Det er altid spændende at være til scanning og se de små fostre og hjerteslag. Min dyrlæge måler kraniestørrelsen og ud fra det kan hun regne ud hvilken dag hun skal føde. Nugget var så dygtig og lå helt stille under scanningen. Så er der gået endnu en uge og vi er mere og mere overbeviste om at Nugget er drægtig. Hun er heldigvis begyndt at spise sin mad igen og med stor glæde. Bare ikke vi serverer morgenmad, det gide hun simpelthen ikke spise - en rigtig hund spiser åbenbart først efter kl 13! Nugget sover stadig ufatteligt meget og legen med lillesøster er nu i et noget roligere tempo end inden hun blev parret! På billedet ser vi meget trætte Nugget ligge meget tæt for at få størst mulig opmærksomhed fra mig.
Her er hvor langt hvalpefostrene er kommet i deres udvikling: Efter parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen. Her starter celledelingen. Efter cirka 8-12 dage, består fostret af 16 celler og kommer herefter ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen og fostrene flyder frit rundt. Sikke en weekend i hundens tegn:
Vi deltog på Nordic FCI Show and Guldborgsundwinner udstillingen i Nykøbing F. Boxerne var om fredagen og vi havde meldt alle 3 til: Rieckholms Outstanding Gucci Envy me aka Lille i junior klassen for første gang, Rieckholms Nugget of Gold i Championklassen og Giselle vom Bruchsee aka Gucci i veteranklassen. Dommeren var Paula Heikkinen-Lehkonen fra Finland. Lille startede ud med at få Excellent 1 med CK og det udløste titlen Junior Guldborgsundvinder hun fik også junior cert! Hun skulle så ind i Bedste tæve klassen og da hun var den eneste af tæverne der havde fået CK, blev hun bedste tæve med Cert og Nordisk Cert og fik også titlen Guldborgsund Vinder Nugget fik VG1 og Gucci fik Excellent 1 I dag var det de 3 bostonterrieres tur: Rieckholms Orlando og Pesto deltog i babyklassen og Rieckholms Nelly deltog i åben klasse. Dommer var Gunnar Nymann DK. Både Orlando og Pesto fik super fine kritikker og fik SL. Orlando blev nr 1 og bedste Baby og Pesto blev nr 2. Nelly var vi noget spændte på for hun manglede kun 1 Cert for at blive DKCH! Hun fik Excellent 1 med CK og blev Bedste tæve nr 4 og fik Certet da de 3 andre var Champions i forvejen og dermed blev Nelly Dansk Champion DKCH Er stolt af alle mine piger, som alle opførte sig eksemplarisk Der er allerede gået en uge af drægtigheden og Nugget er meget træt. Hun sover rigtig meget og ellers tuller hun bare rundt med sin lillesøster. Det eneste tidspunkt hun vågner op er når hun skal ud på gåtur. Så er hun frisk og frejdig og drøner afsted og er klar til sjov og ballade! Hun er ikke så interesseret i sin mad, men mon ikke de kommer igen på et senere tidspunkt i drægtigheden?
Vi har fået en tid til scanning d. 24/4, så det er vi meget spændte på. Vi har parret Nugget med den lækre røde dreng Ufo von Santana. Ufo er den skønneste dreng med det bedste gentleman temperament og en engelsk tålmodighed overfor vores knibske unge dame. Det er jo første gang Nugget skal have hvalpe, så hun var lidt usikker over hvad der lige foregik.
Ufo var så god og var med hele vejen på Nuggets premisser og tog hendes første afvisninger med ophøjet ro. Da hun var tøet op og indbød til leg, var han bare klar og 5 min efter hang de sammen. Han er en virkelig dygtig og meget sød avlshan som har styr på sagerne! |
Nyheder 2023Her vil jeg opdatere med det seneste nye i 2023. Arkiver
November 2023
Kategorier |